x

Omar & The Howlers
Swing Land

Omar & The Howlers: Swing Land

GAFFA

Album / Provogue / MNW
Udgivelse D. 23.06.1999
Anmeldt af
Peter Widmer

Kent 'Omar' Dykes har med sit nyeste udspil Swing Land smækket et.herligt sprudlende swing- og jump blues-album på gaden sammen med nogle.af de fineste blues(rock)-musikere, der kan opdrives i Texas. Her finder man.for eksempel en god del af 'Austin-klanen', nemlig Mark 'Kaz' Kazanoff på.tenor- og barytonsax, George Rains, der med usvigelig rytmefornemmelse.trakterer trommerne, samt ingen ringere end én af verdens bedste.(rytme-)guitarister, Derek O'Brien. Der er ingen originalkompositioner, men.hvad gør dét, når man som Omar sætter sit unikke og.personlige fingeraftryk på hvert eneste af Swing Land's tolv.numre? Kapelmesterens skælmske skærbrændervokal er i front,.mens hans guitarspil kun høres på fem skæringer. For.eksempel på den instrumentale Albert Collins-komposition Don't Lose.Your Cool, der her leveres i en bister udgave. Og så er der masser af.fejende flot hornspil. Allerede på åbningsnummeret Mr. Blues Is.Coming bidrager for eksempel Gary Slechta med smældende trompetspil..Der er flere meget dansable numre at fryde sig over, blandt andet Daddy.Daddy Ya. Og så er der på de fleste skæringer finurligt.orgel- eller pianotrylleri fra Nick Connoly, som for eksempel i den langsomme.Alligator Wine. Swing Land oser af spilleglæde, saft, kraft.og sans for musikalsk økonomisering. Et festfyrværkeri af en.cd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA