x

Marilyn Manson
Mechanical Animals

Marilyn Manson: Mechanical Animals

GAFFA

Album / Nothing
Udgivelse D. 23.10.1998
Anmeldt af
Keld Rud

I forbindelse med udgivelsen af gennembrudspladen Antichrist Superstar proklamerede Manson, at han agtede at infiltrere mainstreamkulturen. Med bandets tredje album Mechanical Animals har Manson skabt den perfekte trojanske hest. Vejen til heavy rotation på MTV og artikler i de store musikmagasiner er for alvor banet. Vel at mærke i en tid, hvor disse medier befolkes af computernørder og teenagere, der dårligt nok har fået kønsbehåring. På overfladen er Mechanical Animals fordøjelig og lige til at spise. Her kan fans af bands som Garbage og Prodigy sagtens være med. Manson har skåret i de drabelige metalriffs og de dissonante industrial-lyde. Det har skabt plads til en ny lyd, der i høj grad bygger på halvfjerdsernes store rockbølger: glam, prog og heavy. I Don't Like The Drugs (But The Drugs Like Me) stjæler frækt sit vers fra David BowiesFame, mens The Speed Of Pain er et studie i Pink Floyds Dark Side Of The Moon og Wish You Were Here. Når de flot opsatte rocksange så er blevet lukket ind, begynder teksterne langsomt at bearbejde lytteren. Mechanical Animals er en tilstandsrapport eller diagnose, om man vil, af den vestlige kultur anno 1998. Albummets omdrejningsakse er medikamenter, piller, præparater, stimulanser: kort sagt drugs. Manson tegner et billede af et samfund, hvor alle er dopet, proppet i hoved og røv med recepter, bedøvede til randen af bevidstløshed. 'A pill to make you numb/ a pill to make you dumb/ a pill to make you anybody else/ all the drugs in this world won't save her from herself' som det hedder i albummets afslutter Coma White. Gennem de mange stoffer flygter nutidsmennesket fra sig selv. Det selv, der ikke formår at elske: 'We used to love ourselves/ we used to love one another' (Great Big White World). Det er barske sager, og de kolde maskinlyde understøtter teksterne perfekt. Mechanical Animals er gennemført til fingerspidserne. Er det et bedre album end Antichrist Superstar? Her bliver jeg svar skyldig. De to plader står ikke i skyggen af hinanden og må begge medtages, når der skal gøres status over dette årtis vigtige udgivelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA