x
Cat Power: Covers

Cat Power
Covers

Chan Marshall tager fuld kontrol som personlig fortolker

GAFFA

Album / Domino
Udgivelse D. 14.01.2022
Anmeldt af
Finn P. Madsen

“If it brings me to my knees/It's a bad religion/This unrequited love/To me, it's nothing but a one-man cult/And cyanide in my styrofoam cup/I can never make him love me”. Det er ordene, alvoren, og ikke mindst stemmen, der rammer en hårdt. Cat Power fortolker med stor indlevelse Frank Oceans ”Bad Religion”, så nummeret er umuligt at slippe. Hun nagler den kritiske tekst omkring religion og homoseksualitet spot on med sine alvorstunge fraseringer tilsat nogle knivskarpe guitarstikninger, der løfter sangen op, så den nærmest forekommer at være hendes egen.

På sit tredje coveralbum Covers holder hun stilmæssigt samme høje niveau som på The Covers Record fra 2000 og Jukebox fra 2008. Som kunstner må det være en kæmpe kompliment at blive fortolket af en kunstner som Cat Power. Især fordi hun ikke vælger nogle nemme veje at gå til originalmaterialet på. Kunstneren med det borgerlige navn Chan Marshall forstår at læse smerten og melankolien i de sange, hun tager til sig og bruger det som katalysator for sit eget udtryk.

Måske fordi hendes eget liv ikke har været nogen dans på roser. Karrieren har været brolagt med en masse bump på vejen. Stoffer, alkoholisme, sygdom, dødsfald og mest af alt en form for sceneskræk, der ofte er forekommet helt manisk og har gjort hende ude af stand til at optræde. Noget som stod penslet ud over hendes seneste fremragende album Wanderer fra 2018, der viste en kunstner fuldstændig uden filter og paraderne nede.

Covers virker Cat Power i balance med sig selv, og albummets 12 skæringer bliver leveret med en selvsikkerhed og en personlig indlevelse. Derfor er det helt oplagt, når den følsomme kunstner tager livtag med sig selv og genfortolker sin egen ”Hate” fra albummet The Greatest og omdøber den til ”Unhate”. En sang om en snigende dødsdrift og nedbrydende selvhad, hvor det tidligere destruktive ordforråd bliver vendt til et spørgsmål om at hænge på og overleve de indre dæmoner med “Hey, come here/Let me whisper in your ear/I hated myself and want to die”.

Lana Del Rey, som Cat Power arbejdede sammen med på Wanderer, får også en overhaling på ”White Mustang”, der emmer af tung sydstatsblues, hvor de sorte skyer er trukket helt op på en dyster og regnvåd himmel i et betændt forhold. Højdepunktet er den pastorale udgave af The Pogues' ”A Pair of Brown Eyes”, hvor originalens marcherende trommer bliver helt udfaset til fordel for et tåget lydbillede, hvor et bølgende tidevand af mellotron-fløjter oversvømmer en. Som modgift bliver Iggy Pops ”Endless Sea” og Nick Caves ”I Had A Dream Joe” pakket ind i et tungt og urovækkende lydbillede, der understreger at Cat Power sagtens kan spille med musklerne, når det gælder.

Covers er det mest gennemførte og uafrystelige coveralbum fra Cat Power til dato. Hun gør med stor opfindsomhed op med originalerne og sætter dem stævne på sin egen helt personlige måde og gør dem samtidigt udødelige. Cat Power er i fuld kontrol og frygtløs som fortolker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA