x
Et overflødighedshorn af duetter

Kira Skov og gæster, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal

Et overflødighedshorn af duetter

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Så kører bandbussen igen. Spillestederne har efter en måneds tvangslukning siden i søndags atter kunnet holde åbent, dog med krav om lutter siddende publikum og maksimalt tre gange 500 personer i hver sin sektion. Nu finder de fleste koncerter med danske kunstnere normalt sted torsdag, fredag og lørdag, så det er først i dag, at der for alvor er genåbningsstemning, hvis ikke spillestederne har valgt at holde lukket måneden ud for at kunne åbne rigtigt, forhåbentlig uden restriktioner, den 1. februar – det kan de nemlig godt og stadig få fuld kompensation for tabte udgifter.

40-års jubilaren Musikhuset Aarhus og Kira Skov kører dog på fra nu, salen er fyldt, og Kira har bragt det helt store hold med sig. Hun er nemlig taget på turné med sangene fra sidste års yderst vellykkede duetalbum Spirit Tree. Altså nyskrevne duetter og ikke covernumre, hvilket er ret usædvanligt efter både danske og internationale forhold – at en solokunstner skriver et helt album med duetter. Men da det er Kira Skovs 16. album, vil hun jo nok udfordre sig selv for at bevare inspirationen, og det har hun heldigvis ingen problemer med.

To af de 11 både danske og internationale duetpartnere fra albummet er med, nemlig Mette Lindberg og den mangeårige samarbejdspartner Marie Fisker, og derudover får vi også gæstevokaler fra Teitur, M. Rexen og Disa. De skal hurtigt vise sig at være glimrende repræsentanter for det alsidige udtryk fra albummet.

Kira Skov og Teitur indleder med det afdæmpede ”We Won’t Go Quietly”, hvor vi ud over de to hovedaktørers vokaler også får fornemt flerstemmigt kor fra nogle af musikerne, nemlig violinist Maria Jagd, akustisk guitarist (og senere trommeslager) Silas Tinglef og keyboardspiller Disa Jakobs. De sidste musikere, som lige her i begyndelsen holder en ret lav profil, er el-guitarist Oliver Hoiness og bassist Anders Christensen alias AC, der ligesom Jagd og Tinglef også har spillet med Kira Skov i adskillige år.

M. Rexen kommer på som duetpartner i ”In the End” og giver den som malmfuld mørkemandscrooner i stil med Steen Jørgensen, som medvirker på albumudgaven – og gør det godt. M. Rexen er nok især kendt for sine egne eksperimenterende singer-songwriter-plader, men han har bestemt også stemmen til at stå i et jakkesæt på store scener, hvis det ellers er det, han vil – men det ved man jo aldrig.

Mette Lindbergs lyse stemme befinder sig i de anderledes højere luftlag og er en smuk kontrast til Kira Skovs mørkere og lidt hæse og bluesede røst i den herlige ”Dusty Kate”, en hyldest til de to ganske væsensforskellige divaer (i ordets bedste betydning) Dusty Springfield og Kate Bush.

Lindberg bliver på scenen til den nyskrevne, drømmende og ganske velskrevne ”If Not the Sun”, inden Teitur vender tilbage til den smårockede ”Love is a Force” med lang, dramatisk outro og den vuggende ballade ”Some Kind of Lovers”.

Så er det Marie Fiskers tur, og kormæssigt tæt omslynget med Kira Skov synger hun den tyste ”Tidal Heart” med smuk længselsfuld violin fra Maria Jagd fulgt af den countryfolkede ”Burn Down the House”.

Hazlewood går igen

Et par sange med Kira Skov alene i front bliver det også tit midtvejs i koncerten, nemlig ”Horses” og ”Deep Poetry”, og førstnævnte er med sit rullende, inciterende groove et af aftenens højdepunkter.

Sidste duetpartner er keyboardspiller Disa Jakobs, der kommer i front på scenen i ”Pick Me Up” og leverer smuk sfærisk sirenesang a la Elizabeth Fraser (Cocteau Twins) eller Lisa Gerrard (Dead Can Dance), ligesom Irahs Stine Grøn gør det på albummet. Disa kunne vi godt have haft en enkelt duet med, for det bliver hendes eneste nummer i centrum for spotlyset.

Mod slutningen af sættet giver Kira Skov os to af de stærke sange fra The Echo of You, albummet til hendes pludseligt afdøde mand og samarbejdspartner, Nicolai Munch-Hansen. Disse sange, ”Spirit Shed” og ”Supernatural Ecstasy”, er noget af det stærkeste, Kira har skrevet til dato, og de giver stadig gåsehud – og samtidig er der også noget opløftende over den energiske outro i ”Supernatural Ecstasy”, hvor Oliver Hoiness også får markeret sig på guitaren.

Teitur kommer tilbage på ”Marie”, en hyldest til Kiras Skovs gamle veninde og samarbejdspartner Marie Fisker, der altså også er på scenen i aften, og sættet slutter med et af de mere dansable numre, ”Ode to the Poets”, hvor Mette Lundberg atter lyser op, og aftenens øvrige gæster kommer på scenen på kor og slagtøj.

Publikum klapper begejstret, de mange solister og musikere bukker og takker, og vi får to ekstranumre, der begge er skrevet af andre. Først er det Ewan McColls ”The First Time Ever I Saw Your Face”, især kendt I Roberta Flacks version fra 1972 og her sunget af Kira Skov og Marie Fisker i smukt, tæt kor. Omsider kommer M. Rexen så på scenen igen, og sammen med Kira giver han Lee Hazlewood og Nancy Sinatras klassiker ”Some Velvet Morning”, der blandt andet er kendt ved at skifte finurligt mellem 4/4-takt i de dele, manden synger, og ¾-takt under de kvindelige partier. En stærk fortolkning, og jeg ærgrer mig over, at jeg aldrig fik set Lee Hazlewood, da han spillede på Musikhusets Store Scene tilbage i 2002, fem år før sin død. Det var på et tidspunkt, hvor GAFFA kun sjældent anmeldte koncerter, og jeg syntes, billetterne var for dyre, ak og ve.

Denne aften har været en helt igennem fremragende liveversion af det stærke og varierede duetalbum med mange følelser og stemninger undervejs, fra det sorgfulde over det vrede til det optimistiske – og samtidig noget af et overflødighedshorn med i alt fem solister og fem musikere, der nu drager på en lang turné (se datoer nedenfor). En forrygende genåbning og forhåbentlig begyndelsen på et heftigt koncertår uden restriktioner og nye coronavarianter, bank hårdt under bordet. Vi har jo noget, vi skal indhente.

Sætliste:

We Won’t Go Quietly (med Teitur)

In the End (med M. Rexen)

Dusty Kate (med Mette Lindberg)

If Not the Sun (ny sang, med Mette Lindberg)

Love is a Force (med Teitur)

Some Kind of Lovers (med Teitur)

Tidal Heart (med Marie Fisker)

Burn Down the House (med Marie Fisker)

Horses

Deep Poetry

Pick Me Up (med Disa Jakobs)

Spirit Shed

Supernatural Ecstasy

Marie (med Teitur)

Ode to the Poets (med Mette Lindberg)

Ekstra:

The First Time Ever I Saw Your Face (med Marie Fisker)

Some Velvet Morning (med M. Rexen)

 

Musikere:

Kira Skov: Sang, akustisk guitar

Maria Jagd: Violin, kor

Disa Jakobs: Keyboard, kor

Oliver Hoiness: El-guitar

Anders Christensen: Bas

Silas Tinglef: Akustisk guitar, trommer

Kira Skov og hendes duetpartnere kan opleves følgende steder:
21/1 Musikkens Hus, Aalborg
22/1 Sønderborghus, Sønderborg
23/1 Søballegård, Mols Bjerge
27/1 Tobakken, Esbjerg
28/1 Dexter, Odense
29/1 Svenborg Teater, Svenborg
03/2 Turbinen, Randers
04/2 MantziusLive, Birkerød
10/2 Sidesporet, Holbæk
11/2 Bygningen, Køge
12/2 Tobaksgaarden, Assens
13/2 DR koncertsal
17/2 Tøjhuset, Fredericia
18/2 Paletten, Viborg
19/2 Fermaten, Herning
20/4 Blaa, Oslo
22/4 Norðurlandahúsið, Færøerne
23/4 Mentanarhúsið, Færøerne

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA