x
Aurora: The Gods We Can Trust

Aurora
The Gods We Can Trust

Et naturligt og vellykket afbræk i diskografien

GAFFA

Album / Petroleum Records
Udgivelse D. 21.01.2022
Anmeldt af
Saga Eline Jonsson Hoff

Aurora er stadig pop, men langt mere legende og vital end før.

I foråret 2020 udgav Aurora singlen "Exist for Love". Sangen føltes for undertegnede som en gave fra oven, og jeg var ikke alene. Selv Doja Cat måtte dokumentere sin reaktion på TikTok, mens sætninger om brusende hav i blodet fra kærlighedens rus ramte tårekanalen.

Sangen pustede liv i kunstnerens akustiske versioner, som hun normalt tilføjer sine album efter studieudgaven, efter bombastiske produktioner og dramatiske vokaler.

Denne gang endte den afklædte produktion dog tidligt på Auroras fjerde fuldlængde The Gods We Can Touch. Vi fornemmer en genreleg.

Disko, folk og country

Aurora har kigget indad, hun har kigget udad, og nu kigger hun opad. Under pandemi og stagnation har hun læst op på græsk mytologi og forbinder 15 forskellige guder i 15 sange.

Der er dog ikke tale om et bestillingsværk fra antikken, og man spørger sig selv om, hvorvidt en tilhørers viden om, hvilken rejse Aurora begiver sig ud på, vil påvirke resultatet – det er ikke banebrydende. Samtidig er der en løsrevethed ved dette album, og det er mere legesygt end tidligere. Musikalsk bekræftes dette ved en stor variation i sangene.

Albummet åbner med et smukt æterisk kornummer. Det taler for sig selv.

Vi finder powersangen "A Temporary High" med frække 80'er-synths à la The Weekend, efterfulgt af "A Dangerous Thing", hvor vokalharmonier, kasseguitar og varme rytmer snuser til folk-genren. Midt i sandwichen ligger den himmelske gave "Exist for Love" og mod slutningen "This Could Be a Dream", der også dyrker en mere lavmælt og moden produktion, med akustisk guitar over en simpel drumpad. Det gør ondt på den smukke måde. Hun går også country & western på nummeret ”Blood in the Wine”. 

Poppede kraftudladninger 

Hovedparten lyder som typisk Aurora, hvor "Giving in to the Love" med kraftfulde trommer og euforisk lyd er det klareste eksempel. Pop og græske guder er fællesnævneren, men både hver sang og det overordnede lydbillede er mere varieret og eksperimenterende end tidligere. Sangformatet er fortsat stramt, men albummets variation er stor og indbydende. Kraftudladninger og beroligende passager afveksler med hinanden, og organiske blæsere og strenge tilføjer noget forfriskende til de elektroniske elementer. Hvis det ikke helt viser, hvor Aurora er på vej hen, er det en søgen og en prøve på noget anderledes. Dermed bryder denne plade diskografien op for den 25-årige; det er både forventet og meget vellykket. 

Fredsduen fra Bergen 

Bergenseren brød både musikalske og geografiske grænser med sit debutalbum All My Demons Greeting Me as a Friend fra 2016. Hun har fløjet verden rundt, kompromisløs i beslutninger og efter sigende indimellem træt af alt. Og hun engagerer sig. Hendes politiske dagsorden er tilsyneladende kærlighed til planeten og hinanden, klima er religionen, og selvkærlighed og musik ser ud til at være midlet. Det farver også denne plade. Den spændende "Cure for Me" er lovsangen til den berigende anderledeshed, mens klagesangen "Hedenes" advarer om, hvad der vil ske, hvis vi tager Moder Jords betingede kærlighed for givet. Hvis du spidser ører, er det en tekstmæssig berigelse og et tema, der nærer både hjernen og hjertet – ligesom vi kender Aurora. 

Sangenes variation, udforskninger og legesyge giver os stadig masser af grunde til at spille albummet flere gange og på godt og ondt rive sangene ud og placere dem på playlister.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA