x
Macy Gray: Store Vega, København

Macy Gray, Store Vega, København

Macy Gray: Store Vega, København

Anmeldt af Anne Winther | GAFFA

Sex, drugs and rock’n’roll

Billede: Mikkel Stenbæk Hansen

Macy Gray indtager scenen med højt mikrofongarn, funky solbriller og en spadseredragt, der kunne have gjort Coco Chanel misundelig - et stilmiks, der forplantede sig til koncerten og i løbet af to minutter havde fået publikum helt op at ringe.

Macy Gray og hendes syvmands band inklusiv DJ lagde hårdt ud med "Relating To A Psychopath", som med det samme fik publikum til manisk at pifte, danse og bølge med. På andet nummer var hun nede blandt publikum, og tilbage på scenen igen vendte hun røven til og vrikkede i sexet takt til et medley af de gamle sange fra "On How Life Is"-albummet tilsat nye lækre mix og scratch, som sluttede med "Why Didn’t You Call Me".

Macy Gray og hendes veloplagte band må have spillet sangene fra de to første plader "On How Life Is" og "The Id" lige så mange gange, som vi andre har hørt dem i radioen, så det var dejligt befriende, at de gamle numre blev fremført i nye svedige versioner med lækre hiphop-beats a la blød Beastie Boys. Macy hopper hjemmevant fra kæk, funky sex til go’ gammel soul, der går lige i maven, til psykedelisk orgel og disko over russiske polka-beats. Reggae- rytmerne lå også lige under overfladen, og som duften af hash fra folks joints i Store Vega dukkede de med jævne mellemrum op til overfladen. Med sin skæve blanding af Aretha Franklin og Janis Joplin kan Macys stemme sagtens stå for sig selv - den pibende mus forsvinder tilsyneladende, når der er noder bag ordene.

Publikum blev heller ikke snydt for at se Macy spille den af på mikrofonholderen under "Sex-O-Matic Venus Freak" i en hyldest til "the dick".
- Give it up for the DICK, råbte dronningen af sex, og det gjorde samtlige kvinder, piger, ho’s og bitches i Vega. For at bekræfte pointen i "Sexual Revolution" bad hun folk om at tage tøjet af, og igen fulgte publikum trop med diverse beklædningsgenstande svingende over deres hoveder. Frk. Gray selv - ja, hun smed bukserne. Selv om de fleste blandt publikum havde overskredet sidste salgsdato for stumpede mavebluser, gjorde de velvilligt deres for at leve op til at blive udråbt som funky people.

Publikum rykkede mindre med til de nye numre fra "The Trouble With Being Myself", men det skal ses i forhold til en næsten fyldt sal, som kogte resten af tiden, med undtagelse af de gange, hvor balladerne blev pudset af, og folk stille stod og sang med. Et eksempel på det var "Still", som Arrik Marshall startede med en kælen og inderlig guitarsolo og et soulfyldt hammondorgel på backup - et smukt nummer, bevares, men denne aften i Vega gik det lige i hjertet.

På scenen får numrene den legende power og kant, som de sagtens kan bære, men som på pladerne bliver gemt lidt væk i pænhed, og det gør Macy Gray til en langt bedre oplevelse live end i anlægget.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA