x

TECH
AOC I1601P

ANMELDELSE: Den mobile skærm sikrer underholdning på farten

GAFFA

Serie / AOC
Udgivelse D. 30.11.-0001
Anmeldt af
Lars Bennetzen

En ekstra skræm til laptoppen behøver ikke være stor, tung og svær at have med. Jeg har testet en mobil 15,6” ekstern skærm, der virker til både Mac og pc, og som ikke vejer ret meget

En laptop er en skøn ting, men ofte er skærmen ikke specielt stor, det kan være svært at arbejde på den, og det kan være meget svært at vise dit arbejde frem for andre. Men den lille skærm, AOC I1601P, gør det faktisk markant lettere.

Når jeg normalt skal bruge en ekstra monitor til min laptop, kræver det, at jeg har kabler, strømforsyning og en rygsæk specielt til skærmen, for den er ofte tungere end min laptop.

Men AOC I1601P vejer kun 800 gram, og den kræver ikke nogen ekstra strømforsyning, den napper nemlig strømmen fra den laptop, du kobler den til – via et usb-c-kabel.

Der er heller ikke nogen fod, den skal monteres på. Skærmen kommer sammen med en foldbar beskyttelse til forsiden, som altså dublerer som en holder til skærmen. Derved har du både beskyttelse af skærmen, så den ikke bliver ridset under transporten, og en holder, som gør, at du kan sætte skærmen op på bordet, enten lodret eller vandret.

Lige her der nemlig endnu en fed funktion, for skærmen justerer automatisk retningen, når du placerer skærmen lodret eller vandret.

Det var dejlig let at få skærmen tilsluttet min laptop, der medfølger godt nok en cd med drivere og programmer – som du naturligvis også kan hente fra nettet – men du behøver faktisk ikke bruge den. Alt, jeg behøvede var at tilslutte skærmen til min computers usb-c-port via det medfølgende kabel.

Hvis du ikke har nogen usb-c-port på din computer, er det ikke et problem, for på kablet er der en usb til usb-c adapter, så du kan stadig bruge den.

Indholdet på din laptop bliver automatisk spejlet over på AOC I1601P, og den understøtter en opløsning på 1.920 x 1.080. Så det eneste, du faktisk skal være opmærksom på er, at opløsningen på din laptop ikke er for stor, for så kan indholdet godt se en anelse specielt ud.

Men jeg satte stor pris på, at jeg kunne få smidt indholdet over på en eksterns skærm uden at gøre noget specielt.

Samtidig fjerner skærmen også det meste af det skadelige blå lys, så du skal ikke være bekymret for dine øjne, når du arbejder på skærmen.

Skærmen er elegant i et flot metalkabinet, men jeg er ikke så begejstret for den relativt store kant, der er rundt om skærmen.

Løsningen med det smarte cover, der også fungerer som fod til skærmen er fin, og jeg er faktisk ikke begrænset til en enkelt vinkel – skærmen kan nemlig sættes i enten 5 graders vinkel, eller 25 grader. God lille detalje.

Den er let at have med i tasken, og hvis du har brug for en ekstra skærm, når du f.eks. sidder og ser en film eller måske arbejder på dit nyeste musikprojekt, så er den oplagt.

Med en pris på omkring 1.700 kroner er skærmen en anelse dyr, ikke mindst taget i betragtning af, at den ikke har verdenens højeste opløsning.

LÆS OGSÅ: Mobil VR – god ide, mindre god udførsel


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA