x
Skræmmende overbevisende dyr på scenen

Lydmor med flere, Animal Farm, Betty Nansen Teatret

Skræmmende overbevisende dyr på scenen

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Jeg læste som dreng på anbefaling af min far George Orwells Kammerat Napolen (Animal Farm) og tænkte dengang, at Stalin er død - og at bogen ”blot” var en advarsel til eftertiden.

I dag er den en advarsel til nutiden.

I korthed handler historien om et landbrugs dyr, der overtager magten fra mennesket (Mr. Jones) for at skabe en ny og bedre verden. Det ender med despoti. I dag er historien desværre mere aktuel end nogensinde med en diktatorisk, manipulerende krigsforbryder som Vladimir Putin i spidsen for en stribe oligarker og et underkuet, russisk folk, der sendes i krig mod Ukraine.

Dermed blev det endnu mere oplagt at sætte den grusomme parallelhistorie op som teater, end da prøverne gik i gang på gendigtningen af den gamle historie. På det tidspunkt var pandemien nærmeste parallel. Manuskriptet er skrevet af dramatiker Tom Silkeberg, og Elisa Kragerup har arbejdet med udviklingen af stykket i halvandet år. Og hun så flere paralleller til den politiske debat og de sociale dynamikker under coronakrisen. ”Da Mette Frederiksen stillede sig frem på det første pressemøde i foråret 2020, var mange danskerne som en flok får, der sagde: Mæææh, godt vores store leder gør noget! Men folk, der er bange, er nemmere at få til at makke ret,” har hun sagt.

I dag Ruslands nye Stalin så den nærmeste og mere skræmmende parallel.

Lydtapetet kreeret af Lydmor (Jenny Rossander) understreger det dramatiske setup, som er intet mindre end spektakulært. Musikken og lydtapetet vender vi tilbage til.

Animal Farm blev skrevet under 2. verdenskrig og udkom i 1945, men blev først en succes sidst i 1950'erne, efter Stalin var død og Sovjetunionen selv tog et indre opgør med hans forbrydelser mod sit eget folk i form af sult, tvangsfordrivelser (blandt andet af ukrainere), terror og mord, der samlet løb op i en snes millioner aflivede mennesker.

George Orwells fabel i instruktør Elisa Kragerups dygtige opsætning har ikke dyr på scenen – men mennesker, som er dyr. ”Grise,” ”får”, ”æsel” og ”heste” går ikke på fire ben. De kan tale, tænke og føle. I alt ni kvinder klædt i beskidte laser med en scene som en pløjemark. Kort inde i stykket køber vi illusionen om de underkuede dyr, som gør oprør. Det skyldes sindssygt dygtigt skuespil fra alle medvirkende: Sarah Boberg, Marie Dalsgaard, Tina Gylling Mortensen, Xenia Noetzelmann, Maria Winther Nørgaard, Maria Rich, Ena Spottag, Siff Vintersol – og Lydmor, som har sit eget, elektroniske soloband på scenen og selv medvirker undervejs.

Hendes lydkulisse understreger både det dramatiske, det opstemte og det forløjede i stemningsfulde og pågående beats såvel som abrupte indspark og understregninger af den katastrofe, som langsomt udspiller sig. Flot!  

Gør det noget, at kun kvinder er på scenen?

Nej, skuespillet er blottet for spillet mellem køn og sex. Det er en styrke. Hvis nu den stærke arbejdshest, Boxer, havde været spillet af en pumpet fitness-freak af en muskelmand over for de øvrige medvirkende kvinder, så havde det skævvredet forestillingen til at handle om noget helt andet, end at ”alle dyr er lige,” som dyrene vedtager efter oprøret. Det bliver siden til den kendte omskrivning med tilføjelsen ”…men nogle dyr er mere lige end andre.”

Denne afgørende omskrivning sker, efter magtens forførende kraft er blevet uimodståelig for ornen ”Kammerat Napoleon,” som bryder alle vedtagne regler en efter en. Han lyver, sælger produkter til fjenden (mennesket), begynder at opføre sig som dem, drikker spiritus og skaber et forskønnende billede udadtil, så sult og undertrykkelse søges skjult for omverdenen.

I begyndelsen går alt godt. Snowball er ideologen, men Napoleon vinder magtkampen. Den udløses, da Snowball fortæller om sin idé om at bygge en vindmølle. Napoleon hugger idéen og sender angrebshunde til at jage Snowball ud af gården. Diktaturet sejrer, og dyrene bliver enten slået ihjel eller arbejder sig ihjel under slaveriet. Da vindmøllen styrter sammen, får Snowball skylden. Dyrene skal nu arbejde endnu hårdere med genrejsningen, og Boxer får endnu et motto: "Napoleon har altid ret."

Forestillingen er en del af en proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker. Vi kan som publikum mærke, at vi er langt væk fra et quick fix af en gammel historie. Virkemidler, scenografi, lys, musik og ikke mindst skuespil går op i en skræmmende godt fortalt helhed. Ganske enkelt fordi vi kan spejle os selv og verden lige nu, når vi (mere eller mindre) dukker nakken for despoter i politik eller på arbejdspladser. Et så alvorligt emne, at masser af humor undervejs får det hele til at stå endnu stærkere, blandt andre med Ena Spottags indadvendte, gammelkloge ”æsel”, der på sin underfundige måde spidder den mere og mere vanvittige opførsel på gården. 

Alt synes så gennemtænkt og gennemtalt, at vi også tilgiver, at stykket er et kvarters tid for langt, men det kan der arbejdes med.

Når nu alt dette er anmeldt i et musikblad, må man tilmed sige, at teater ikke behøver at være lalleglad musical, bare fordi der er musik med som en integreret del af forestillingen. Her er Betty Nansen den frontrunner, som mange andre teatre kan følge op på.

Lydmor forstår, at musikken skal underbygge og forstærke historien – ikke omvendt. Og hun har tidligere sat musik til teaterstykket Orestien på Aarhus Teater i 2019 og lavet sangen "Vild" til filmen Vildheks – foruden hun har fået en Robert for ”Bedste sang” for nummeret ”The Last Call' til filmen Venuseffekten. Lur mig. Der venter flere opgaver fra den skuffe til Lydmor.

Musikteater: ANIMAL FARM på Betty Nansen Teatret, Frederiksberg, spiller til 30. april 

MEDVIRKENDE Sarah Boberg, Marie Dalsgaard, Tina Gylling Mortensen, Xenia Noetzelmann, Maria Winther Nørgaard, Maria Rich, Ena Spottag, Siff Vintersol
MUSIK Lydmor

ROMAN AF George Orwell
DRAMATISERET AF Tom Silkeberg 
INSTRUKTION Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Ida Grarup
KOMPONIST Lydmor
KOREOGRAFI Signe Fabricius 
LYSDESIGN Christian Alkjær 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA