x
Lydmor mere nøgen end nogensinde

Lydmor, Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Lydmor mere nøgen end nogensinde

Anmeldt af Sandra Sohn | GAFFA

For syv år siden anmeldte GAFFA Lydmor som solist første gang på Spot Festival. Om end hendes musikalske rækkevidde og sangtalent også dengang var stor, blev hun kritiseret for at fremstå lidt ensom på den store scene. I dag, tre album rigere, står Lydmor nu på en endnu større scene, stadig mutters alene – men langtfra ensom.

I aften prøver Lydmor nemlig noget nyt. Hun har skrabet al elektronik og farverige visuals væk for tilbage kun at stå med flygel og vokal på Store Sals kæmpemæssige scene. Men hvem er Lydmor uden al sit lir?

Mere nøgen end nogensinde

I folkemunde betegnes Lydmor som en matriark af dansk electronica, der typisk udfolder sig i selvlysende neonfarver under et lysinferno og et utal af LED-rør. I 2018 optrådte hun afklædt til GAFFA-Prisen. I dag optræder hun både påklædt og afklædt – i et stilrent og guldglimtende outfit med et meget blottet og afdæmpet udtryk uden fluorescerende bodypaint.

Hendes performance er ren og skrabet helt ind til kernen – måske den allerreneste, mest ærlige og nøgne Lydmor, der findes. For det er vel i grunden, hvad flygelet kan for enhver musikalsk udøvende kunstner, der hiver det ind i sin optræden: Det kan bortmane alle de omliggende lag for at blotlægge den eksisterende inderste og ægte kerne.

30 minutters excentricitet

I aften får Lydmor på blot 30 minutter og seks numre udfyldt hver en eksisterende kvadratmeter af Store Scene med et musikalsk overskud, der både kærtegner og bjergtager det fremmødte publikum. På trods af at fremstå mere nøgen end nogensinde eksploderer hendes åbenbare musiktalent fra scenens midte med alt sit nærvær og ærlighed og personlighed.

Entréen bliver gjort af et samspil mellem Lydmor og den 20 mand store vokalgruppe Concordia til ”Helium High” fra 2017. Selv samme kor medvirker på Lydmors seneste plade, Capacity, der af GAFFA fik tildelt hele seks stjerner og tilmed har vundet to GAFFA-Priser.

Koret står sporadisk placeret mellem publikum med en enkelt i spotlight på balkonen. Ligesom på pladen agerer gruppen det dramatiske element, der løfter musikbilledet ud over scenekanten og markerer entréen endegyldigt. På scenen står Lydmor gemt i rødlig røg, iklædt en større hovedbeklædning, en blindfold-maske og en glimtende kjole i guld. ”So stick your dirty hands in me”, råber hun, og stemningen er lagt.

Lydmor, flyglet og vokalen

Da koret har sat sig igen, er der nu kun Lydmor og flyglet tilbage. Allerede med sine første pianistiske anslag i ”LSD Heart” markerer hun sit pianistiske geni. Som et dyr erobrer hun alle instrumentets tangenter på mesterlig vis, som om hendes fingre aldrig har haft andet formål med deres eksistens. Hendes stemme rammer vægge og lofter og slår tilbage i en velafbalanceret dynamik, hvor hun på bedste Lydmor-vis udviser diversitetens musikalske spændvidder. Vokalkontrollen er usædvanlig og svinger elegant fra det helt fine, forsigtige og skrøbelige med luftige facetter og feminin klang til de råbende, larmende og rungende vredesudbrud af samfundskommenterende karakter.

Et studie, en ø, et klaver og en record-knap

Midt i koncerten kan Lydmor da også fortælle, at der er et nyt album på trapperne, optaget i et studie på en ø, hvor kunstneren udelukkende brugte tiden med et klaver og en record-knap.

Hele denne koncertoplevelse peger mere og mere i retningen mod at være én stor forsmag på det kommende album, drevet af pianistiske genistreger og store vokale bedrifter med en underliggende ærlighed og intensitet.

”Like a Building” er en sang fra det kommende album, en sang som er en yderst trist og dyb omgang med en bundløs klang. Lydmor vender indersiden på vrangen og blotter i glimt sit indre følelsesregister, alt imens håret virrer om hendes ansigt, og munden går på gled.

Afslutningsvist bevæger hun sig endnu engang fra det inderligt stille til det råbende udadvendte med nummeret ”Heard You the First Time”. Her flår hun råbende og nærmest skrigende ordene ud fra sit inderste for til sidst at trække vejret dybt, forlade scenen og ikke vende tilbage på trods af et stående publikum, der blot vil have mere.

Et drive af lyst og frygtløshed

Jenny Rossander har det med konstant at træde uden for de vante rammer og finde sin helt egen tryghed dér, hvor kun få tør. I aften er ingen undtagelse, hvor kunstnerens uransagelige veje er ene og alene drevet af lyst. Lysten til at gå fuldt akustisk og lysten til at spille klaver. Så er den ikke længere.

Og det må være Lydmor i en nøddeskal: At sprænge rammerne, ikke give en fuck for den røde tråd og udelukkende lade sig drive af indre lyst. Dermed er hun i konstant bevægelse mod nytænkte formater, der evigt udfordrer hende selv som kunstner.

Heldigvis er Lydmor musik med hele sin krop, og hele hendes system lader til at være i ét med kunsten. Det driver og flyder ud af hende, som om hun kun er sat på jorden for at dele ud af sit musikalske overskud og talent. Og hvor er vi heldige at være vidne til hendes udviste mod og evige frygtløshed.

Vi glæder os vist alle til dit nye album, Lydmor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA