x

Bill Janovitz
Lonesome Billy

Bill Janovitz: Lonesome Billy

GAFFA

Album / Beggars Banquet / Playground
Udgivelse D. 02.06.1999
Anmeldt af
Peter Studstrup

Bill Janovitz har sadlet Jolly Jumper og er redet mod syd iført sporer,.cowboyhat og mundharmonika. Lonesome Billy er det første.soloudspil fra Bill Janovitz, der til dagligt svinger taktstokken i.Boston-trioen Buffalo Tom. På solopladen er Janovitz taget med.ørkenrotten Howe Gelb og dennes Giant Sand-kumpaner til Tucson, Arizona.hvor Lonesome Billy er indspillet og mixet på bare fem dage. Det.har resulteret i en langt mere afslappet og countrypræget stil end den.stramme og direkte collegerock, der kendetegner Buffalo Tom. Lonesome Billy.viser Bill Janovitz som en markant og dygtig sanger. Især det.nøgne Bob Mould-agtige Shoulder og det saftigt svingende.Girl's Club er vellykkede. Men samtidigt er det symptomatisk for pladen,.at de bedste numre uproblematisk kunne have fundet vej til et Buffalo Tom.album, hvorimod de mere tilbagelænede numre virker klichétyngede.og usikre. Især countryduetten Red Balloon og Tom Waits pastichen.Ghost In My Piano bliver aldrig til andet end glatte stiløvelser.uden den nødvendige nerve. Bill Janovitz er en spændende.sangskriver og Lonesome Billy har absolut sine øjeblikke, men.niveauet svinger mere end godt er når cd'en spiller under 40 minutter..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA