The National: Amager Bio, København

The National, Amager Bio, København

The National: Amager Bio, København

Anmeldt af Lars Rønn Olsen | GAFFA

Efter at have drevet mine omgivelser til vanvid med ustandseligt at have nynnet ”Secret Meeting” hele sidste uge, blev det fredag aften endelig tid til at tage plads i Amager Bio. The National er dog langt mere end blot et ”one-hit-wonder” og forventningen til aftenens sætliste var næsten lige så stor som til bandet selv.

Som opvarmning til aftenens koncert havde The National valgt canadiske Hayden. Et skramlet følsomt soloprojekt, som The National ved tidligere lejligheder har sagt sig store fans af. Ikke et videre bemærkelsesværdigt projekt, med mindre man selv bestræber sig på at fordybe sig. Med sin tidlig-Dylan’ske statur stod Hayden således ensom og alene foran det fredagsfestende publikum, der med spændingen efter at se aftenens hovednavn småsnakkede sig igennem hans sæt. Først sidste nummer, hvor brødrene Dessner og brødrene Devendorf akkompagnerede Hayden i et tungt opbyggende nummer i boldgade med American Analogue Set, vågnede publikum op. Bestemt en værdig optræden, men tid og sted var desværre ikke til det.

Det blide guitar-riff og de insisterende rytmer i ”Start A War” åbnede koncerten, og fra det øjeblik, Matt Berninger åbnede munden og hjertet ”We expected something, something better than before / We expected something more” stod det klart, at dette ville blive en koncert ud over det sædvanelige. Berninger formår i den grad at tage hjertet med på scenen og med sin baryton-Cohen’ske vokal virker han næsten for træt af livet til at overhovedet forsøge at nå de høje toner. At opnå så smuk en vokaldybde, med så smalt et spektrum og relativt simple lyriske redskaber, er en gave givet til få. En gave, som live får helt nye dimensioner.

Allerede efter to numre kom den længe ventede ”Secret Meeting”, og så var det Scott Devendorf og Bryce Dessners tur til at skinne. Den smukke guitarintro kom i den grad til live, hvor instrumenterne i stedet for at bekrige hinanden danner et forenet underlag til turnerende medlem, Clogs violinist, Padma Newsomes dramatiske stryger. Selv samme Newsome viste sig som et uvuderligt aktiv for bandet i efterfølgende nummer ”Daugters Of The Soho Riot” – i øvrigt en af publikums absolutte favoritter. I b-stykket blev det klart, at The National sagtens kan bære den ekstra dynamik, og Newsome brillerede med soloer i en uendelighed.

Som koncerten skred frem, blev sættet absolut ikke skæmmet. Over den komplekse ”Squalor Victoria” til ”Racing Like A Pro” til endnu en publikumsfavorit “Ada” (hvor Sufjan Stevens i en perfekt verden havde kigget forbi og bidraget), som viste noget af det bedste, trommeslager Bryan Devendorf har at byde på. Det ordinære sæt blev sluttet af på smukkeste vis med ”Fake Empire” og understregede præcist, hvor stærkt et bagkatalog The National egentlig har. Et mere flydende og veldisponeret sæt er sjældent set.

Bandet vendte tilbage på scenen til jubel fra publikum og understregede, hvorfor de spiller udsolgte koncerter verden over i disse dage. Med ”Mr. November” og ”Green Gloves” var cirklen fuldendt, og efter en time og 45 minutter var der efterhånden ikke meget fra hverken ”Alligator” eller ”Boxer”, der manglede. Berninger takkede af et par minutter inden resten af bandet, der jammede videre på ”About Today”, inden publikum med et smil kunne gå det sande garderobehelvede, der ventede, i møde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA