x
Jethro Tull: Musikhuset Århus

Jethro Tull, Musikhuset Århus

Jethro Tull: Musikhuset Århus

Anmeldt af Peter Studstrup | GAFFA

Det var et veteranpublikum, hvoraf flere sikkert også var med, da Jethro Tull i sin tid åbnede for Jimi Hendrix i Stakladen, der var mødt op i Musikhuset i Århus til et genhør med folk-, blues- og progrock-bandet Jethro Tull. Too Old to Rock’n’Roll Too Young to Die, var titlen på en af Jethro Tulls hits fra dengang, og mange frygter sikkert det limbo, sangen beskriver. Ian Anderson tog straks fat om ondets rod ved at fortælle, at ikke nok med at han netop har rundet de 60 år, tidligere samme morgen var han var oven i købet blevet bedstefar. Det får en til at føle sig gammel, sagde Anderson træt, hvorefter han straks foreslog jævnaldrende Goodier, at de skulle gå en tur og se, om de kunne score efter koncerten.

Ian Anderson var heller ikke blevet for gammel til at stå på et ben og spille fløjte, som var han Pan selv – gnistrende af spilleglæde og sjofel humor.

For at imødegå metaltræthed i turnelivet er Ian Anderson det eneste faste holdepunkt i et band, der tæller 12 aktive medlemmer. Denne aften var der blevet skiftet ud på guitarpladsen, og legenden Martin Barre var desværre blevet udskiftet af den unge tyske heavyguitarist Florian Opahle. Selvom unge Florian i det store hele gjorde det udmærket, var det tydeligt, at det var Anderson, der skulle trække hele læsset.

Koncerten havde indlagt pause, og første sæt havde vægten på blues og folk-siden i Jethro Tulls enorme sangkatalog.Her blev det bl.a. til Living in the Past Jack-In-The-Green og Mother Goose og den nye The Donkey and The Drum. Her var orkestret meget tilbagelænet og versionerne adstadige og med let karakter af sømandsviser, når John O’Hara spillede på trækharmonikaen. Hyggeligt nok, men især i denne del af koncerten var det, som om bandet manglede lidt nerve.

Efter pausen var det rockudgaven af Jethro Tull, og her var bandet mere hjemme, om end ofte mere oppustet end sprudlende. En jazzet og næsten instrumental udgave af Aqualung savnede retning og drive, men numre som Sweet Dream og Lokomotive Breath fik det helt rigtige spark og tynge.

Publikum var ikke for gamle til at stå op og klappe begejstret, men de fleste ville nok have foretrukket at have stået hele koncerten. Sid ned-rockkoncerter er og bliver en misforståelse.

Ian Anderson er stadig en stor og karismatisk entertainer og en gudbenådet musiker, både som guitarist og fløjtespiller. Orkesteret, der bakkede ham op mandag aften, var dog mere kompetente, end de var tændte og til stede, så selvom der absolut kunne uddeles stjerner i stedet for hoplanåle, blev koncerten aldrig hverken så sprudlende eller magisk, som en Jethro Tull-koncert måske stadig kan være.

Jethro Tull spiller i Amager Bio 11. september. Koncerten er udsolgt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA