x
Beck: Midnite Vultures

Beck
Midnite Vultures

Beck: Midnite Vultures

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 01.11.1999
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Forvandlingskuglen Beck er med sit nye udspil Midnite Vultures tilbage i legeland efter at have været ud af de støvede roots veje med forgængeren Mutations, der ifølge hovedpersonen selv kun skulle betragtes betragtes som et mellemspil, men alligevel fik en hjertelig hyldest af den skrivende presse. Med det 'rigtige' forrige Beck album Odelay tilførte han rocken en frisk opsang ved at bryde grænser for, hvordan rocken kan leveres uden kun at skulle sætte spot på guitar, bas og trommer. Odelay indeholdt flere steder samplinger af lydstumper tilført Becks finurlige tilgang til rocken, hvor hele det musikalske idegrundlag hellere blev vendt en gang på hovedet i stedet for at.stå lige op. At Beck er tilbage i kravlegården, hvor alt kan ske, er i første omgang svært at tro, når åbneren og single udslippet Sex Laws toner frem som et vaskeægte soul nummer med tressernes Stax ånd ved siden, her gør tenor sax, trompet og trombone sit til for at tiden går i stå, finessen er dog at Beck lige smider en blinkende banjo ind for at skabe lidt sjov i gaden. Det er ofte sådan en lille finesse, som gør, at den egensindige kunstner er et nummer for sig selv, her kan blandingenn af folk, rap, techno og slacker rock ikke altid tages for givet. Linien fortsættes på Nicotine & Gravy, hvor der smides et lag af yderligere sump soul på, det er dog de Sgt.Pepper´s-agtige strygere og de arabisk klingende synthesizers, som gør udslaget. På Get Real Paid bryder Beck billedet ved at slå over i gang laber funk dicso med et omkvæd, der minder om Robert Palmers Looking For Clues, hvorefter den flashagtige Hollywood Freaks slår elegante smut på diskoteksgulvet med Grandmaster Flash lige ved hånden. Også på tekstsiden har Beck gjort en dyd ud af det sarkastiske og ofte provokerende, og selvfølgelig har han igen et par stikkende sætninger på stemmebåndet, som på netop Hollywood Freaks, hvor der tages grundigt pis på det dyre jetset,'I want to know what makes you scream / Be your twenty million dollar fantasy /Treat you really good, expensive jeans / Hollywood Freaks on the scene / Touch it real good if you want a piece / Party people know I´m that kind of freak'. Stilmæssigt har Beck denne gang lavet et album som er mere umiddelbart end Odelay, selvom han lader ideerne syre ud i det stive. De er bare denne gang holdt i kortere snor, for at følge en mere ensrettet musikalsk linie. Det er dog uden at give afkald på de sjove indslag, der gør ham til den enestående kunstner han er. Beck er en ægte freak og Midnight Vultures er gjort af et stof, som stadig holder gang i pusleriet i kravlegården.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA