x

The Cure
Bloodflowers

The Cure: Bloodflowers

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 01.02.2000
Anmeldt af
Peter Studstrup

Bloodflowers lægger sig meget tæt op ad orkesterets eget 11 år gamle Disintegration-album. Det hører man tydeligt allerede i åbningsnummeret Out Of This World, der nærmest er en adstadig udgave af Pictures Of You fra Disintegration. Forbindelsen til dette album er ikke tilfældig, for The Cure ser Bloodflowers som afslutningen på en trilogi, der begyndte med Pornography fra 1982 og fortsatte med Disintegration i 89. Tre meget helstøbte albums med sikre koncepter og få af de iørefaldende singlehits, der ellers er en fast bestanddel af de mellemliggende plader. År 2000-udgaven af The Cure byder ikke på mange nye musikalske sider af talentet, og det passer sikkert de fleste fans ganske udmærket at måtte undvære forgængeren Wild Mood Swings' verdensmusikalske postkort. Bloodflowers er et langt mere afdæmpet og afklaret album end trilogiens to øvrige plader, og som tekstforfatter har Robert Smith aldrig været bedre. På det smukke Where The Birds Always Sing fortæller Smith klart om sit syn på livet, døden og menneskets sjæl. Det stærkeste nummer er dog suverænt den mere end 11 minutter lange guitardrevne Watching Me Fall. Om Bloodflowers bliver The Cures svanesang vides ikke, men det er tydeligt, at Robert Smith har overvejet muligheden. Bl.a. synger han i 39: 'So the fire is almost out and there's nothing left to burn / I've run right out of thoughts and I've run right out of words.' Er Robert Smith 'færdig med fyrre'? Bloodflowers er i hvert fald en plade, der handler om at slutte.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA