x

Div. Kunstnere
All That Blues form Sweden Vol 2

Div. Kunstnere: All That Blues form Sweden Vol 2

GAFFA

Album / Jefferson Records / import
Udgivelse D. 03.02.2000
Anmeldt af
Peter Widmer

Svenskerne har en uhyre levende og stor blues-scene med talrige bands, der spiller med en kompetence, forståelse for blues-idiomet, fremdrift, overbevisning, indfølingsevne og energi, der kun høres hos få danske kollegaer. På denne opfølger til All That Blues…Vol 1 fra 1994 præsenteres 19 prof. svenske blues-orkestre, og div. bluesformer. Bl.a. høres Blues & R ’n B hos Bluebirds, Swing, Jump og R&B fra fremtrædende Bluass Blues Band, mens blues-veteranen Sven Zetterberg og band leverer sydende Chicago-blues. Country Blues m.m. høres bl.a. ved Sveriges Robert Johnson, den akustiske guitarist og sanger Matti Norlin. De seje Instigators, der i U.S.A. er blevet beskrevet som "The Iguanas on speed", er også repræsenteret. Desuden er førstedamen i svensk blues, Jenny Bohman (mundharpe/gt./voc.) også repræsenteret, bl.a. med sit eget band Little Jenny & The Bluebeans. Der er kun få svipsere på denne anbefalelsesværdige CD, der en er fin indgang til nutidig svensk blues. CD’en er udgivet af det nordiske blues-tidsskrift Jefferson, som Scandinavian Blues Association (SBA) står bag. CD’en kan fås ved indbetaling af DKK 128 på Giro nr. 8 836264 (SBA) til: Scandinavian Blues Association, Box 4119, S-102 62 Stockholm, Sverige. Skriv: "All that blues from Sweden Vol 2" på indbetalingskortet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA