x

38 Special
Live at Sturgis

38 Special: Live at Sturgis

GAFFA

Album / CMC
Udgivelse D. 03.03.2000
Anmeldt af
Peter Widmer

Verdens største biker-træf finder sted hvert år i den lille flække Sturgis i den amerikanske delstat South Dakota. At dette 1999-album fra et af southern rock-genrens bedre bands, 38 Special, er indspillet netop i Sturgis, er ikke overraskende, for biker-folket har generelt altid været til den blues-baserede southern rock. I de tidlige 1980'ere producerede bandet flere singlehits og gode album. Men gradvist blev orkesterets lyd drejet i retning af tung skallesmækker-stadion-rock, og i 1992 lagde de op. I 1997 blev bandet dog gendannet og indspillede cd'en Resolution. Live At Sturgis består af en god del af bandets hits, og der er fin stemning og genkendelsens glæde blandt det taknemmelige publikum. Bl.a. får man If I’d Been The One og Back Where You Belong. I tilgift til cd'ens 12 live-numre får man en ny studie-skæring, den poppede Just One Girl. Trods flere gode elementer er Live at Sturgis dog kun for hardcore-fans, og det mest interessante ved dette produkt må siges at være cd-coverets meget appetitvækkende for- og bagside. .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA