x

Motorpsycho
Let Them Eat Cake

Motorpsycho: Let Them Eat Cake

GAFFA

Album / Stickman Records / import
Udgivelse D. 03.03.2000
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er ikke for ingenting, at coveret samt innerslevet til den norske trio Motorpsycho tiende langspiller Let Them Eat Cake er prydet med dekorative blomster i farverig udfoldelse. For musikalsk befinder bandet sig "in the summer love", dengang hvor alle hippier tog til San Francisco og bar blomster i deres hår. Et rent psykedelisk deja-vu rammer en allerede fra åbneren The Other Fool med sit tresser beat anslag beklædt med stryger og cello tapeter. Noget som træder endnu mere i karakter på Big Suprise, hvor de smukke korharmonier bekender fuldstændig kulør overfor The Beach Boys. Når dette koncept delvis holder, er det fordi Motorpsycho har sangene til at bære det og akkurat som i 68, handler det om at leve sine idéer helt ud, hvilket desværre ikke kan siges om den instrumentale Whip That Ghost, der er ren omskrivning af The Allman Brothers Bands Hot´ Lanta. Her falder de til patten på deres tilbagerejse i tiden med en ordentlig maveplasker. .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA