Tracy Bonham
Down Here

Tracy Bonham: Down Here

GAFFA

CD / Universal
Udgivelse D. 03.05.2000
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Ikke mindst takket været Alanis Morissette og Sheryl Crow har kvinderne været de toneangivende inden for den amerikanske rockmusik i 90’erne. Der var næppe den dag, hvor der ikke dukkede en ung og vred kvinde op på scenen med en guitar under armen..Den klassisk trænede violinist Tracy Bonham var bestemt ingen undtagelse, da hun gjorde sin larmende entre i 1996 med albummet The Burden Of Being Upright, der indeholdt hittet Mother Mother..Hvor debuten var ligefrem og forudsigelig rockmusik, så fører Down Here kniven langt mere skarpt og nådesløst. Tracy Bonham folder sig her for alvor ud som den rebelske og hidsige sangskriver, hun gerne vil være. Til lejligheden har hun installeret sit band i en klassisk amerikansk garage, hvor det hele runger og smælder lidt tilfældigt. Drengene, der giver et nap med, slår gerne deres folder hos Elvis Costello og Soul Coughing, og det gør bestemt ikke resultatet ringere..Tracy Bonhams udtryk virker dog stadig en smule for arrangeret, hvilket tydeligst viser sig i de ofte noget forcerede energisange. Alligevel har hun formået et finde det skæve og tunge anslag frem på Down Here, der løfter hende ud af det stereotype koncept og gør hende til en af de slagkraftige kvindelige sangskrivere..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA