x

New Bomb Turks
Nightmare Scenario

New Bomb Turks: Nightmare Scenario

GAFFA

Album / Epitaph / MNW
Udgivelse D. 03.05.2000
Anmeldt af
Keld Rud

Amerikanske New Bomb Turks er tilbage med deres femte album af fuldlængde. Og det er ensbetydende med én ting: en hovedkulds rutschetur gennem bandets unikke punk’n’roll-univers. På Nightmare Scenario har de fire fyre bevaret hovedessensen af det, de gør, men tilføjet små nuancer som for eksempel håndklap og boogie-klaver. Sikre hits er Automatic Teller, End Of The Great Credibility Race og Spanish Fly By Night. Alle sange, der med fuld skrue på hamrer deres svulstige hooks lige lukt i lytterens hals. The Roof er en stemningsmættet sag, der emmer af rockabilly, og Your Beaten Heart er lyden af en støvet landevej. Eric Davidson kan stadig det dér med ordene, som for eksempel på åbneren Point A To Point Blank, hvor han så sandt synger: "I never worked on a car, but I sure know how to screw". Og når Quarter To Four slutter 35 heftige minutter af, kan man tænke for sig selv: New Bomb Turks er de bedste til det her..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA