x

Chumbawamba
What You See Is What You Get

Chumbawamba: What You See Is What You Get

GAFFA

Album / EMI-Medley
Udgivelse D. 31.05.2000
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Chumbawamba tilhører en sjælden race af samfundsrevsende bands, der forstår at sætte provokationen i højsædet. Chumbawamba har siden deres start i 1984 været et helt igennem anarkistisk popband, der med præcision igen og igen har spiddet branchens kvælende politiske korrekthed og ellers været til almen gene for de politiske magthavere i England..Typisk for Chumbawamba udgav de under under Live-aid-æraen et album med titlen Pictures Of Starving Children Sell Records: Starvation, Charity And Rock'n'Roll - Lies And Tradition. Denne stil har de siden forfulgt, også efter at de overraskende skiftede til et multinationalt pladeselskab..På What You See Is What You Get er den gode melodi på spil i en række både pudsige og yderst iørefaldende sange, der tager deres udgangspunkt i den midtengelske musiktradition. Der er en del højtråbende Bad Manners at finde på dette fortrinlige album, hvor der bliver skrålet og sunget, men aldrig gået på kompromis med den gode sang..Der er ganske enkelt langt op til fællessang på pubben, når Chumbawamba endnu en gang spidder os alle..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA