x
Pearl Jam: Binaural

Pearl Jam
Binaural

Pearl Jam: Binaural

GAFFA

Album / Sony BMG
Udgivelse D. 31.05.2000
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Ikke meget er så sikkert som et amen i kirken, men Pearl Jam er med sikkerhed indbegrebet af urolig og beskidt rockmusik. Siden deres kanondebut Ten fra 1991 og deraf følgende - næsten kvælende - verdensberømmelse, har Pearl Jam stædigt arbejdet sig ind i skidtet og væk fra den veltilpassede tilværelse. Pearl Jam har som de få forenet det elitære med det folkelige ved aldrig at gå på kompromis, men gerne imod strømmen. Det har skabt et sjældent udtryk og masser af unik rockmusik, hvor Pearl Jam hele vejen igennem har været tro mod deres musikopfattelse og fanatiske publikum. Pearl Jam har også haft deres gevaldige ture, hvor det ikke altid har lydt helt godt, men de er altid vendt tilbage til sporet, hvilket Binaural så tydeligt illustrerer. Albummet er på mange måder ustruktureret med en række syrede og søgende sange, der tungt slæber sig af sted. Det er mørkt og ulmende, for pludselig at blive pisket frem med en hypnotisk kraft. Det kan være svært at lytte sig ind på albummets overordnede linie, indtil øret pludselig rammer guitarerne, der hele tiden kradser i overfladen og sejt hugger sig stødvis gennem sangene. Binaural er lyden fra rockens kloak, hvor Eddie Vedder hvæser sig gennem de hårdt piskede sange i håb evig forløsning. Pearl Jam holder dog også melodien højt hævet på albummet i en række yderst velkomponerede sange, der viser Pearl Jam fra deres mere imødekommende side, men der er et stykke til forgængeren Yield's mere retlinede og direkte rocksange. Binaural insisterer på at være rockens slam, og gør det smukt..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA