x
Holly Valance: Footprints

Holly Valance
Footprints

Holly Valance: Footprints

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 23.09.2002
Anmeldt af
Gro Høyer Thielst

19-årige Holly Valance lægger med musikken på debutalbummet Footprints ikke skjul på, hvor hun gerne vil hente sine fans. Kylie Minougue kan godt begynde at bævre i trussen. For Holly Valance forfølger den lille australier på flere måder. Ligesom Kylie og Kylies ekskæreste Jason Donovan og landsmanden Natalie Imbruglia træder australske Holly Valance ind på musikkens territorium efter først at have slået sit navn fast som tv-figur. Holly Vallance er i hjemlandet kendt fra soapoperaen "Neighbours", men har med debutudspillet prentet sit navn fast med en stadig tildækket popmusik. Hun er dog kun et par beklædningsgenstande fra at nærme sig Kylies niveau, og rent musikalsk mangler de sidste justeringer, før musikken emmer af samme hede pulsslag som kollegaens. Desværre har Holly Valance vist sig som en ren kegle ved at lave et cover af det ellers så uimodståelige tyrkiske popnummer Simarik af Tarkan. Set bort fra den fejl kan Holly Valance tilbyde en forholdsvis jomfruelig musik, som placerer sig fornuftigt i popmusikkens verden. Nellee Hooper har indtaget producerrollen på singlen Down Boy.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA