x

The Dylan Group
Ur-klang Search

The Dylan Group: Ur-klang Search

GAFFA

Album / Bubblecore / VME
Udgivelse D. 31.05.2000
Anmeldt af
Morten Bagai

Sammen med Mice Parade er The Dylan Group hovedattraktionen på amerikanske Bubblecore, og Adam Pierce, som er manden bag det fine lille selskab, udgør såmænd selv en af hovedkræfterne i dette spændende ensemble, der langt hen ad vejen minder om Tortoise. Det bemærkelsesværdige ved The Dylan Group er, at gruppens lyd med uhørt konsekvens er struktureret omkring hele to vibrafoner. Alt — fra eksotiske lounge-rytmer til minimale, Aphex-agtige vuggeviser - bygges således omkring et medrivende flow af luftige og spændstige klange fra dette usædvanlige centerstykke. Selv coveret af The Orbs Towers Of Dub, og selvom The Dylan Group overfladisk set blot leverer endnu en variation over post-rock-temaet, er deres take på genren i hvert fald forfriskende nok til at garantere dem en plads forrest på cd-reolen i de kommende måneder..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA