x

Irv Gotti
Irv Gotti presents The Murderers

Irv Gotti: Irv Gotti presents The Murderers

GAFFA

Album / Def Jam / Universal
Udgivelse D. 03.07.2000
Anmeldt af
Jakob Nederby

Er navnet Irv Gotti dig en smule bekendt, og hører du titlen på hans seneste projekt, Irv Gotti presents The Murderers, ved du, hvad du kan forvente af dette album. Pladen består af i alt 25 tracks (skits inklusive), hvorpå 'morderne' Ja Rule, Vita, Tah Murdah og Black Child spytter rim om mord, tjald, kriminalitet ... kort sagt 'That Thug Shit'. Produktionen er typisk Gotti, komplet med hektiske blæsere og fyldige beats. Irv Gotti presents...'s bedste momenter kommer fra Ja Rule og Vita på We Murderers Baby og Jas, Black Childs, Tah Murdahs og gæst DMX's Tales From The Dark Side. Men 25 tracks med mord og Irv Gotti er for meget, og pladen går hurtigt hen og bliver trættende..Desuden er tre af kollektivets MCs (Tah, Vita og Black Child) ikke noget at skrive hjem om; ikke, fordi de er specielt dårlige, men fordi de mangler personlighed, et kreativt islæt, som kunne gøre, at de skilte sig ud fra mængden. Så er der Ja Rule, som rapper, som kunne han bryde ud i tårer eller eksplodere af vrede på et hvilket som helst tidspunkt. En storslået MC, som gør, at The Murderers overhovedet er værd at eje..Havde Gotti og hans mordere taget sig mere tid og koncentration til at fuldføre projektet og sortere lidt mere i materialet, havde The Murderers helt sikkert været en mere interessant plade. Men man kan dog stadig finde nogle bangere i mængden..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA