x

Beanie Sigel
The Truth

Beanie Sigel: The Truth

GAFFA

Album / Roc-A-Fella / Universal
Udgivelse D. 03.07.2000
Anmeldt af
Mark Dalhoum Pedersen

Der er ikke så meget pis med Phillys Beanie Sigel. Han spytter fortællinger om ghetto-livet som en veteran, der har set, prøvet og hørt det hele. Sigel rapper med et kraftigt artikuleret og hårdtslående flow, som i sin rammende enkelhed fanger lytteren, og holder ham fanget. Denne glimrende færdighed træder bedst i kraft på What Ya Life Like fra Sigels debut The Truth, hvor han over Robert "Shim" Kirklands kuldegysende beat rapper fra en fængslet mands synspunkt: 'They got you in the can / White man got you fuckin’ your hand / Your wife on land fuckin’ your man' Ouch!.Mens numre som ovenstående, Ride 4 My, Die, Who Want What og Stop, Chill er så velproducerede og lyrisk gennemførte, at de små hår i nakken rejser sig, indeholder pladen dog også få irritationsmomenter. Playa med den helium-stemmede Amil og mentor Jay-Z er alt for trendy og uinteressant i forhold til skivens øvrige indhold. Mac Man er produktionsmæssigt ret trættende og virker en smule malplaceret på albummet. Men, begynderfejl til side, The Truth er stadig en af årets bedste udgivelser og en af den senere tids mest lovende debuter. Beanies stræben efter at rappe 'sandheden' og fortælle tingene, som han oplever dem, giver albummet en sjælden konceptmæssig styrke og gør Sigel til en aldeles troværdig MC. Og tro mig, koncept og troværdighed skal man lede længe efter i tidens rapverden..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA