x

Syrup
Different flavours

Syrup: Different flavours

GAFFA

Album / Compost / VME
Udgivelse D. 03.07.2000
Anmeldt af
Morten Schwarz Lausten

Det tyske Compost-label med ildsjælen Michael Reinboth som primus motor har de seneste par år opdyrket en spændende fusion af innovativ elektronika og funk med blæsere, frække guitarriffs og en snurrende, svedig bas, så det ikke er særlig svært at leve sig ind i, hvordan det var at stå og svinge på et hipt discotek i 70ernes og 80ernes München. Programmerede beats og spacede klangflader sørger dog for at Compostlyden som regel løfter sig ud over kedelig nostalgi. Men 'Syrup'-projektet, der består af medlemmer fra Compost-kendinge som Beanfield, Faunaflash og Reinboth selv, har i denne omgang skruet ned for de digitaliserede lydbilleder, hvilket gør projektet en tand for old school-tilbageskuende og for ligegyldigt med mindre, man lige står og mangler et soundtrack til et cocktailparty for sine forældres venner. .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA