x

Michael J. Sheehy
Sweet Blue Gene

Michael J. Sheehy: Sweet Blue Gene

GAFFA

Album / Beggars Banquet / Playground
Udgivelse D. 11.08.2000
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Sangeren Michael J. Sheehy må være en jaget mand. På sin debut Sweet Blue Gene bærer han under alle omstændigheder rundt på nogle kors, som nager ham dybt ind i sjælen. Med stort udbytte har han vinket farvet til sit band Dream City Film Club, der spillede en gang idéforladt indie-rock'n'roll med lidt for sorte rande under øjnene. I stedet for er Sheehy sprunget ud som singer/songwriter, hvor han udviser en sær form for tusmørke-melankoli, man kun finder hos kunstnere som Nick Cave og Tom Waits. Som en forpint sjæl åbner han med den spartanske Love Me, hvor han lyder som Roy Orbison i dennes bedste stunder. Det bliver ikke dårligere af, at teksten her og de fleste andre steder på albummet runger af kærlighedens dekadente skyggesider: "If your girl don't make a fuss / bring her over she could sleep with us / baby you know I don't mind", lyder de sidste krampetrækninger over for kæresten, der åbenbart er lesbisk. På den fremragende Cross, der stinker langt væk af melankolsk barblues, prøver Sheehy at gøre op med al sin skyld og angsts skyggebilleder: "I'm tired of listening / cause it's the same old line / well everyone has their cross to bear / but don't nail others to mine". Om det lykkes, kan der kun gisnes om. Indtil videre har Michael J. Sheehy bevist, at han sagtens kan stå på egen ben med Sweet Blue Gene. .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA