x

Kina
Kina

Kina: Kina

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 05.10.2000
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Den amerikanske soulsangerinde Kina er allerede blevet sammenlignet med Tina Turner fra hendes unge dage. Det er ikke første gang, at en ung sort soulsangerinde har fået påhæftet denne reference. Det er ikke umiddelbart det musikalske, der her spiller ind, men Kinas aggressive sangstemme, som sætter trumf på de ellers gængse musikalske udfoldelser..Kina er først og fremmest et kraftfuldt album, fordi Kina har denne vrede i stemmen og forstår at forløse den. Ellers bliver albummet båret af en upoleret og tiltænkt skødesløs R&B, der sørger for et fint melodisk afsæt og giver de enkelte sange de nødvendige hitkvaliteter. Men foruden stemmen formår Kina ikke at rykke på det afgørende beat, og så har man alle odds imod sig i en verden, der vrimler med nye talentfulde amerikanske soulsangerinder..Kina forsøger sig så med den lidt hårdere tilgang til stilen, hvilket blot forekommer en anelse anstrengt. Kina har selv en fortid i R&B-bandet Brownstone, og en mere sleben R&B ville helt sikkert klæde hendes udtryksfulde stemme, der på Kina mangler et passende modspil..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA