x
Patti Smith: Den Grå Hal, København

Patti Smith, Den Grå Hal, København

Patti Smith: Den Grå Hal, København

Anmeldt af Rasmus Falbe-Hansen | GAFFA

"Good to be back!" var Patti Smiths første ord på en ualmindelig stemningsfuld aften i Den Grå Hal på Christiania. Og netop stedet var ikke en ligegyldig medspiller i aftenens to timer lange kraftpræstation af den 60 år gamle Patti Smith. Det var tydeligt fra starten, at der var tale om den rette kunstner, på det rette tidspunkt, på det rette sted. I og mellem flere af aftenens sange fik Smith flettet sit meget kærlige forhold til Christiania ind, hvilket ikke just mindskede publikums begejstring for en den hudløse rocks førstedame.

Smith og hendes klassiske og solide rockopsætning af et backingband startede med klassikeren ”Privilege (Set Me Free)” fra albummet ”Easter”, som var en lækker sag af en start på koncerten. Desværre blev netop starten lidt ujævn grundet nogle tekniske problemer. Disse blev dog med Smiths egne ord glemt i løbet af aftenen. For Smith og bandet var fra starten kompromisløse i deres vilje til at skabe kontakt til publikum. Og ud over scenen kom de for alvor i aftenens første covernummer fra hendes seneste album ”Twelve”, nemlig Hendrix’ ”Are You Experienced”, hvor Smith og kumpaner syrede af sted med klarinet og bund, så Hendrix må have vendt sig i graven af fryd.

Netop covernumrene fra ”Twelve”, samt klassikere fra ”Horses” og ”Easter”, fyldte koncerten ud, så det blev et yderst minderigt ridt ned af mindernes allé. Det kunne ellers vække skepsis blandt den yngre del af publikum (der typisk var i selskab med mor), at dagens hovedperson ligner den type gammel hippie, som man græmmes over til familiefesten. Med sprittus-tegnet fredstegn og "Love" på T-shirten er stilen ligesom lagt for en tyk hippie-kliché. Men Smith har så meget pondus, at alle krummede tæer straks blev rettet ud med lynets hast. For Smith har stadig to ting, som de allerfæreste er i besiddelse af på rockscenen i dag. For det første en historisk god stemme, der til fulde mestre hele spekteret fra kuldegys-rejsende ballader, som Lou Reeds ”Perfect Day”, til hård og syret rock i for eksempel hendes eget afslutningsnummer ”Rock N Roll Nigger”. For det andet har hun en evne til at skabe nærvær og komme ud over scenen, så man seriøst skulle have været en hård banan for ikke at være blevet revet med.

Cover-genren er sjældent der, hvor det kunstneriske sublime opleves. Oftest ses cover-numre hos bands, der ikke selv magter sangskrivningens kunst, eller hos fallerede kunstnere, der forsøger sig med et sidste forsøg på en sællert. Men hos Smith og band er det en anden historie. Hun har på seneste album og til aftenens koncert valgt kendte og nærmest ikoniske rock-klassikere som objekt for sine egne fortolkninger. Og det lykkes især live i en sådan grad, at eksempelvis Stones’ ”Gimme Shelter” havde nerve, som Stones selv må misunde hende.

Sidste nummer inden ekstranumrene var Van Morrisons ”Gloria”, som er første nummer på Smiths debut ”Horses”. Dermed sluttede Smith ringen på en aften, der mere må siges at have været en levende hyldest til den ægte rock end støvet nostalgi. Den Grå Hal klappede som besat, og publikum lappede små prædikener om fred, miljø og især Christiania i sig. Peace, Patti!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA