Radian
TG-11
Radian: TG-11
GAFFA
Album / Mego / import
Udgivelse D. 05.10.2000
Anmeldt af
Niels Mark Pedersen
Det er heldigvis ikke kun politisk, at østrigerne markerer sig på verdenskortet. Fra Wiens prisvindende electronica-label Mego sendes et nyt kontroversielt navn ud på den musikalske motorvej. Østrigske Radian markerer sig først og fremmest gennem trioens fascinerende kobling af akustiske musikinstrumenter og elektroniske freakouts. Lyden af minimale analogsignaler piskes rundt i et univers af knitrende digital-støj, understøttet af funkede percussion-rytmer og akustiske basgange. Radian hører til blandt Megos absolutte bannerførere. Alt imens smælder albummet TG-11 stolt på den lille nations elektroniske stjernehimmel..