x

Seafood
Surviving The Quiet

Seafood: Surviving The Quiet

GAFFA

Album / Fierce Panda / Playground
Udgivelse D. 06.10.2000
Anmeldt af
Peter Studstrup

London-kvartetten Seafood spiller støjrock, som det lød sidst i firserne og starten af halvfemserne, og deres helte tæller uden tvivl navne som Dinosaur Jr. og Sebadoh eller et nyere orkester som Idlewild, som det højelektriske åbningsnummer Guntrip kunne være en hilsen til. Seafoods debutalbum Surviving The Quiet er gennemsyret af melodisk guitarrock, der med faste intervaller eksploderer i kaskader af fræsende guitarstøj, for så igen at blive et lavmælt og poetisk akkompagnement til sanger David Line, men den formel er desværre ofte hørt før. Instrumenter som pedal steel og fløjte gør lyden en anelse mindre lige ud ad landevejen, og man må sige til Seafoods forsvar, at de har gode melodier, selvom de stadig må søge videre efter deres helt egen lyd. En god portion energi, vilje og drive gør dog Surviving The Quiet til en god oplevelse, der ikke mindst lover godt for fremtiden..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA