x

Limp Bizkit
Chocolate Starfish And The Hotdog Flavored Water

Limp Bizkit: Chocolate Starfish And The Hotdog Flavored Water

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 03.11.2000
Anmeldt af
Keld Rud

Forsanger i Limp Bizkit, Fred Durst, er en mand, der virkelig kan skille vandene. Mange beundrer ham for hans stil og attitude, og lige så mange er ved at gå til af brækfornemmelser over mandens evne til at promovere sig selv. Få lader dog bandets musik tale. Tredje album fra den amerikanske raprockgruppe er i mine ører deres svageste. Det er kun gået ned af bakke, siden de eksploderede på scenen med Three Dollar Bill Y'All. Dén plade havde ikke gode sange, men en allerhelvedes energi og temperament. Treeren fortsætter, hvor toeren Significant Other slap. Der er tunge rapmetalnumre, der fuldstændig følger nu-metalskabelonen. Der er mere stille numre, hvor Fred Durst imiterer Perry Farrell fra Jane's Addiction og beklager sig over et knust hjerte. Der er et enkelt nummer, hvor bandets rapcredentials testes med lidt gæsteoptræden fra rigtige hip hoppere (DMX, Method Man og Redman). Det er dog kun numre som Hot Dog (der langer ud efter Trent Reznor), My Generation, Rollin' og Take A Look Around, der kan flytte klodser. Ellers er der dømt for meget gennemsnitsmateriale. Resten af numrene lyder alt for meget som noget af det fyldmateriale, man hørte på Limp Bizkits sidste plade. For mig er der ingen tvivl: Limp Bizkit har haft held i sprøjten et par gange, hvor de har lavet virkelig fede numre. Det er der nu så mange bands, der har. Men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt de er et fedt band. Og om de har så meget mere at sige ud over det, de fik sagt på Nookie fra Significant Other..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA