x

Llama Farmers
El Toppo

Llama Farmers: El Toppo

GAFFA

Album / Beggars Banquet / Playground
Udgivelse D. 03.11.2000
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Bare navnet lyder som en flok bonderøve, der har levet i hippie-eksil på en øde ø. Sådan forholder det sig dog ikke, tværtimod, for kvartetten Llama Farmers, der på deres andet album El Toppo har skruet bissen gevaldigt på og giver den for fuld skrue på bedste støjrock-manér. Nogle gange føles det næsten, som om hedengangne Pixies har åndet dem i nakken. Gruppen spiller meget af tiden med en drivkraft, som hedder selvlede, og dén skaber momenter, hvor det er, som har de fat i den rigtige ende. Numrene er up-tempo med fuldt tryk på pedalen, hvor der på Snow White, Doggy Fudge og Feathers er stilhed før storm, og så kommer guitaren ind med fuldt smæk og stejlende temposkift. Vokalerne deles mellem søskendeparret Bernie og Jenni Simpson, hvilket igen får én til at tænke på 80’ernes støjrock-flagskib Pixies. Det er nok også albummets største svaghed sammen med teksterne om uhelbredelig teen-angst, at fortidens støjikoner dyrkes så umiddelbart..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA