x

S.O.A.P.
Miracle

S.O.A.P.: Miracle

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 03.11.2000
Anmeldt af
Sohail Hassan

Der er sæbe i luften igen, og det dufter af tyggegummi. Noget ævl? Måske, men det er en lidt åndssvag opgave at anmelde den her form for metervare-spilledåsemusik i et seriøst musikblad. Alle kender pigerne Heidi og Line og Remees irriterende synge-med-sound, og der er intet nyt under solen. S.O.A.P. er vanedannende som Pokemon. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde på deres mega-salgssucces. Som god eksportvare kunne S.O.A.P. være Danmarks hævn på japanerne. Helt i stil med deres debutalbum får du her sukkersøde popmelodier med pigernes dukkestemmer på. Det mest interessante er deres fortolkning af det udmærkede Steve Miller-80’er-hokuspokus-hit Abracadabra. Det anbefales ikke at lytte til teksterne. "We took a coke and a pizza and went to Ibiza". Øv! Men musikken bør nok sammenlignes med Aqua, Toybox og deslige, og så er det pludselig tvivlsomt, om det er bedre eller dårligere. Efter min bedste evne (og tålmodighed) må jeg sige, at det efter den målestok er nogenlunde lige så "godt"..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA