Anmeldelse
21.09.2001
00:00
Manchester-gruppen The Fall er en underlig størrelse. Grundlagt af Mark E. Smith i midt-1970’erne har gruppen lige siden stået som et alternativ til tidens dominerende toner, og The Fall er stadig et kult-orkester. Punk og post-punk er betegnelser, briterne har fået påklistret. I 1970’erne og de tidlige 1980’ere var det ørevoldtægt og atonalitet, der prægede The Fall..Siden kom der næsten melodiske elementer ind i gruppens musik, og gruppen har i mange forskellige inkarnationer indspillet et hav af lp/cd’er. Men man skal være ultra-mega-hardcore The Fall-kender for at kunne høre forskel på de forskellige udgivelser..Denne cd indeholder flere spændende, men for mange sikkert afskrækkende elementer af "larm." Lette at fordøje er dog den vuggende W.B og den fine, huggende Sons Of Temperance med flere interessante temposkift. Hot Runes lugter til tider af tidlig britisk rhythm’n’blues, mens Octo Realm/Ketamine Sun næsten nærmer sig det smukke. Interessant, men absolut ikke for enhver..