x
Christian Wallumrød Ensemble: The Zoo Is Far

Christian Wallumrød Ensemble
The Zoo Is Far

Christian Wallumrød Ensemble: The Zoo Is Far

GAFFA

Album / ECM
Udgivelse D. 16.08.2007
Anmeldt af
Ivan Rod

Christian Wallumrød er en af vor tids store, norske jazzpianister og –komponister. En original af Guds nåde. En kunstner, der efter alt at dømme ikke forsøger at tækkes publikum, men alene kerer sig om sit eget udtryk - som her på The Zoo Is Far, der består af en række musikalske fragmenter, der giver associationer til nykompositorisk musik, barokmusik, norsk folkemusik og europæisk kammerjazz. Christian Wallumrød og hans sekstet – der i øvrigt består af Arve Henriksen (trompet), Gjermund Larsen (violin), Tanja Orning (violincello), Giovanna Pessi (barok harpe) og Per Oddvar Johansen (trommer og percussion) – er i den forstand ganske usædvanlig. Idéen til dette originalværk kommer af to ting – Wallumrøds tilfældige møde med den schweiziske harpenist, Pessi, og Wallumrøds årelange interesse for den britiske komponist Henry Purcells fantasier for strygere. Man kan sige, at Wallumrød – med afsæt i Purcells fantasier – foruden barokmusikken og den norske folkemusik tradition skaber en ny form for kammerjazz, der både p.g.a. kompositionerne og instrumenteringen får et nyt udtryk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA