x

The Pharcyde
Plain Rap

The Pharcyde: Plain Rap

GAFFA

Album / Columbia / Sony Music
Udgivelse D. 29.11.2000
Anmeldt af
Christian Grubert

1992 er året, hvor The Pharcyde første gang kildede i folks øregange. Deres skæve og ikke specielt seriøse univers var helt anderledes, end hvad man var vant til fra L.A. på det tidspunkt..Der var ingen gansters, bitches og uzi’s. I stedet var der Ya Mama og klassikeren Passing Me By. 3 år senere havde de finpudset lyden og vendte tilbage med flere slagere, hvor især Drop med den legendariske video satte den begyndende jigginess stolen for døren. Siden gik de i opløsning, men er nu tilbage med tre af de originale fire medlemmer. Plain Rap havde nok klaret sig bedre, hvis den var kommet før Jurassic 5 og Dilated Peoples. I stedet sidder man tilbage med en fornemmelse af at have hørt det hele før. Det er klart, at både Jurassic og Dilated er kraftigt inspireret af det tidlige Pharcyde, men netop derfor burde Imani, Booty Brown og Slimkid 3 have bragt lyden til det næste niveau. Dermed ikke sagt, at det er et dårligt album, det er bare ikke rigtig godt...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA