x

Diverse kunstnere
Musica Negra In The Americas

Diverse kunstnere: Musica Negra In The Americas

GAFFA

Album / Network
Udgivelse D. 03.01.2001
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det tyske Network-plademærke har i en årrække udsendt ting fra hele verden af meget høj kvalitet. Dertil er kommet en stribe compilations, der på forbilledlig vis viser etniske og historiske sammenhænge i verdensmusikken, uden skelen til kommercielle interesser..Cuba-bølgen har rettet fokus på de afrikanske slavers efterkommere, eksempelvis peruvianske Susana Baca, af mange spået som et kommende stornavn på scenen. Hun er repræsenteret her sammen med 21 andre kunstnere fra verdensdelen. Albummet viser, at der er andre, eksempelvis Equadors Carmen Gonzalez med det udtryksfulde sangforedrag båret af inciterende rytmer, eller Guatemalas Jursino Cayetano, der synger på garifuna, et mix af indianske og afrikanske sprog. Fra Cuba kommer de sublime Septeto National Ignacio Pineiro, Septeto Raison og Vieja Trova Santiaguera, fra Jamaica de gamle reggaestjerner, vokaltrioen The Abbysinians og fra Peru endvidere Pepe Vasquez. Blandt mange andre..Et album, der ikke kan anbefales nok.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA