Mono No Aware
Kitanal Yatsu
Mono No Aware: Kitanal Yatsu
GAFFA
Album / Hands Productions / import
Udgivelse D. 29.01.2001
Anmeldt af
Niels Mark Pedersen
Efter en euforisk smuk indledning skifter tyske Mono No Awares debut Kitanal Yatsu pludselig ansigt og munder ud i en hæsblæsende tour de force af rytmisk brutalitet. Aggressive beats kastes rundt i en verden af massivt tunge basgange og beskidte støjdroner. Det ultra-militante udtryk skubbes yderligere i front af en vredt manifesterende kvindevokal, der leder tankerne hen imod Atari Teenage Riot. Når tempoet er på sit højeste, trænger beroligende trance-sekvenser ind i musikken og virker som en næsten pirrende kontrast til det brutale lydbillede. Mono No Aware har begået en debut, der utvivlsomt vil ryste grundvolden under de fleste..