x

Oliver Mtukudzi
Paivepo

Oliver Mtukudzi: Paivepo

GAFFA

Album / Putumayo / Temba
Udgivelse D. 29.01.2001
Anmeldt af
Torben Holleufer

Zimbabwe har en af verdens mest besættende musikscener med stilarter som mbira og mbaqanga og kunstnere som Thomas Mapfumo og "Tuku", som denne hjemlige gigant er blevet kaldt i en karriere, der trods en varighed på toppen i et kvart århundrede aldrig er slået igennem i vesten. Mærkeligt, for her er alle kvaliteter, såsom gode sange, et sejt svajende beat, de drømmende guitarlinjer og vokalen af hæs honning, man bare må høre igen. Men måske denne gang.."Tuku" synger på pladen konsekvent på sproget Shona, med tekster, der typisk er moraliserende i den landlige stil, adresseret til den hjemlige befolkning. Musikken følger ham som en skygge i et groove med den klassiske kalden/svar-dynamik mellem sanger og kor og melodilinjerne, der smyger sig ind som en kat i lækre glid..Ikke noget nyt under solen, i al enkelhed den modne kunstner, der bare ikke har for travlt til med messende stemme at fortælle en snes små historier fra dagligdagen i Zimbabwe..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA