Mushroom Vs. Bundy K. Brown Vs. Faust Vs. Gary Floyd
Compared To What
Mushroom Vs. Bundy K. Brown Vs. Faust Vs. Gary Floyd: Compared To What
GAFFA
Album / Clearspot / VME
Udgivelse D. 29.01.2001
Anmeldt af
Jakob Rosenbak
Et eksperimenterende mix af jazz, psychedelic og kraut-rock ville være en måde at beskrive Mushrooms musikalske udskejelser på, og San Francisco-kollektivet har efterhånden udgivet godt et halvt dusin plader gennem de sidste fire år. Denne seneste af slagsen er en remix-lp. Titelnummeret er et cover af Les McCann og Eddie Harris 69-groover, og Mushrooms version præges med scratch og stemmen af Gary Floyd, der til daglig har plads i Sister Double Happiness. Ellers forbliver pladen heldigvis mere instrumentalt minded, og af remixere har bandet fundet hjælp hos de tyske forbilleder og tour-kammerater i Faust. Det er keyboard-mand Hans Joachim Irmler, der leger med nummeret Foxy Music og leverer en hypnotisk vrangforestilling i lydlig form. Dertil kommer Bundy K. Brown, som donerer et remix, der på mange måder bliver udgivelsens højdepunkt i kraft af sin udholdenhed (2338) og de fine bølgende lag af lyd, det tidligere Tortoise-medlem præsenterer. Også producer Quintus Kannegiesser, der har mixet gruppens kommende album, og Fucks Kyle Statham gør sig som remixere, og samlet er pladen en interessant affære, hvor Mushrooms improviserede viderebygning på arven fra den tyske kraut-liga og Miles Davis 70er-tilstand underkastes endnu en nutidig bearbejdning, inden den slippes ud af højttalerne..