x

S Club 7
7

S Club 7: 7

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 29.01.2001
Anmeldt af
GRO

S Club 7 er et skræddersyet fænomen. De syv medlemmer blev castet sammen med 10.000 andre unge englændere. Og det blev Jo, Bradley, Jon, Paul, Tina, Rachel og Hannah, der fik berømmelsen foræret med cd-udgivelsen S Club og deres eget tv-program..7 indledes med Reach, der lyder som et bud fra den svenske melodi grand prix-lejr. Resten af albummet er perfekte popproduktioner til børn formet efter den økonomiske tankegang om udbud/efterspørgsel. S Club 7 minder om ren pengespekulation, og kærligheden til musikken er svær at finde, når de syv folder sig ud foran mikrofonerne. Det er lettere at få øje på en cigarrygende pladeselskabs direktør, der griner i designer-skægget, mens idémanden til S Club 7, Simon Fuller (eks-manager for Spice Girls, red.), deler indkomsten op i ni ikke helt lige store portioner..Two In A Million var et hit på første album, så hvorfor ikke gentage succesen på 7; sangen kommer sikkert på tilbud, når S Club 7 udgiver deres tredje album, måske med titlen S Club 7. Det ville da være en fantasifuld forlængelse, der kunne matche musikken..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA