x

Fun Lovin' Criminals
Loco

Fun Lovin' Criminals: Loco

GAFFA

Album / Chrysalis / EMI-Medley
Udgivelse D. 28.02.2001
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det kan være svært at tage Fun Lovin’ Criminals alvorligt, og der er heller ingen særlig grund til at gøre det. På deres nye album tager newyorker-trioen som vanligt hårdt fat om en række velkendte musikalske temaer og giver ikke frivilligt slip igen..Loco åbner med en tyk rockpastiche for at smyge sig over i velklingende latin-rock, som kun Carlos Santana kan gøre det. Kort efter havner de i den musikalske rendesten, hvor hip hoppen hersker. Fun Lovin’ Criminals holder på alle måder fast i deres musikalske felttog, der ikke skåner nogen. Men der er ikke tale om nogen massakre, fordi de gæve fyre går til angreb med fantasi og appetit, som har været bandets varemærke helt fra starten i 1993..Fun Lovin’ Criminals har fra starten haft deres musikalske fodfæste i den alternative rockscene, hvor de flittigt benytter sig af hip hop-beats og andre musikalske kilder, og bandet indgår i et melodiøst slægtskab med G. Love And Special Sauce og Ben Folds Five..På Loco er der kommet mere organisk melodi med på sangene, og man fristes ligefrem til at tillægge dem hitkvaliteter. I hvert fald er der en mere markant og dejlig funky stil over flere af gruppens rapkæftede sange, der hele tiden holder den klare ironiske distance frem i lyset, så det ikke ender i kedsommelig alvor...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA