x

Hacienda
3'rd Door Left

Hacienda: 3'rd Door Left

GAFFA

Album / INFRACom! / VME
Udgivelse D. 28.02.2001
Anmeldt af
Jakob Rosenbak

Yep, nyt album fra Hacienda - og på denne tre’er ekvilibrerer Jürgen Kadel og Markus Finger med en halvfjerds minutters samling af småfunket lounge-pop mixet med alverdens eksotiske ingredienser som bossa nova, samba og dub. Enkelte af albummets sytten numre er også tilført vokal på såvel engelsk som portugisisk - men heldigvis er disse stemmer fortrinsvis diskrete i lydbilledet og bringer således bare lidt ekstra krydderi til Haciendas velproducerede udtryk uden at virke direkte anmassende. Og 3rd Door Left er nu engang et godt og varieret album, som nok skulle kunne bringe varme og hede drømme ind i de mest koldblodede kroppe og hoveder. Og selvom denne easy-electronica måske nok ikke er den mest sindsoprivende genre, der eksisterer, skal man ganske enkelt være døv, hvis man ikke kan finde mindst et par tracks på albummet, som tilfredsstiller øregangene og samtidigt kan erkende at Hacienda har en ualmindelig god evne til at skrue ikke bare fængende, men også langtidsholdbare kompositioner sammen. Slutteligt kan jeg bare opfordre alle fans af Thievery Corporation, Kruder & Dorfmeister og andre ligesindede lydmagere til at checke dette album ud for 3rd Door Left er nok noget I burde tilføre jeres pladesamling - jo før, jo bedre. .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA