x

Spotrunnaz
X-Marks The Spot

Spotrunnaz: X-Marks The Spot

GAFFA

Album / Platform / MNW
Udgivelse D. 28.02.2001
Anmeldt af
Mark Dalhoum Pedersen

"Yo, who is Spotrunnaz?" er spørgsmålet, som indleder næsten alle 16 tracks på den svenske gruppes debut, X-Marks The Spot. Spotrunnaz består af Moé og Mic Micanic, som sammen udgør en punchline-spyttende, dynamisk duo. Begge besidder de gode flows og en Das EFX/Busta Rhymes-agtig energi..Denne energi er ubetvivlsomt albummets største kvalitet, idet den smitter af på lytteren og tilføjer albummet et livligt element. Beats’ene er simple, lidt poppede, men gode og de matcher fint gruppens vitalitet. Især Mic-anicalMoe-tion, The Verdict og Mental Hospital er solide numre, som er værd at fremhæve..Men indholdsmæssigt har Spotrunnaz ikke meget at byde på. Der er ikke rigtig nogle koncepter i sangene, og de handler ikke rigtigt om noget. Pladen minder snarere om en lang freestyle-jam-session end om et album med egentlige numre. Det er kort sagt bare en ren opvisning af rim-færdigheder (hvilket de også har), og det bliver efter 16 numre ret uspændende..I stedet for udelukkende at fyre punchlines og uinteressant, klichépræget lyrik af, burde Spotrunnaz måske have skænket mere tid til at svare på spørgsmålet "Who is Spotrunnaz?", altså, hvem de egentlig er..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA