x

Bonnie `Prince´ Billy
Ease Down The Road

Bonnie `Prince´ Billy: Ease Down The Road

GAFFA

Album / Domino / MNW
Udgivelse D. 04.04.2001
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Lige så mange karaktertyper, som der findes i den amerikanske sangskriver Will Oldhams sange, ligeså mange navne har han optrådt og udgivet album under. Palace Music, Palace Brothers, Palace og sidst Bonnie "Prince" Billy har navngivet den excentriske sangskrivers udgivelser. Med opfølgeren Ease Down The Road, lever Will Oldham op til den glimrende I See A Darkness fra 1999. Som altid kredser Olhams sange om skyld og knudrede kærlighedsforhold set i et mytologisk skær. "Baby, why do we feel guilty when it seems we’re doing right / and we’re doing something filthy in a rented room tonight", lyder det på den hjerteknusende After I Made Love To You, hvor Oldham bliver akkompagneret af Catherine Irwins smukke uskylds-vokal. At Ease Down The Road forekommer lettere tilgængelig end forgængeren, skyldes både, at sangene har et lysere skær over sig, og at Oldham ikke synger med samme "knæk" i vokalen. Will Oldham er en af de skæve eksistenser i amerikansk rock, og med sin sære fordrejede rootsrock giver han den polerede country baghjul én gang for alle..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA