x

Carlos Maza Trio
Tierra Fèrtil

Carlos Maza Trio: Tierra Fèrtil

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

Den brasilianske jazz-trio er formodentlig ukendt for de fleste. Men de få, der har været i kontakt med dens musik, vil vide, at det er særdeles originale energiudladninger, den frembringer. Og med albummet Tierra Fértil gør den ingen undtagelse. Albummet er et usædvanlig suverænt bud på fornyelse af en genre, der i årtier har stagneret - til trods for, at improvisation og nytænkning skulle være dens kendetegn. Ikke overraskende kommer det forrygende bud på fornyelse fra Sydamerika (man kan høre vindens susen i Andesbjergene). Ikke overraskende er albummet indspillet og produceret i Sydeuropa, nærmere bestemt i Frankrig - et land i periferien af den nedkølede jazz-verden i nord. Af samme grund er det måske heller ikke så overraskende, at albummet er så sjældent velproduceret, at man som lytter nærmest placeres i musikkens inderste kerne. Carlos Mazas kompositioner er ikke bare chokerende gode, han har også - som producer - fremstillet et så levende og organisk univers, at man fysisk kan mærke hvert enkelt instruments udtryk og væsen..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA