x

John Scofield
Works For Me

John Scofield: Works For Me

GAFFA

Album / Verve / Universal
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

Hvordan ser besætningen ud, hvis John Scofield - en af jazzens største guitarister - får mulighed for at samle et "one-time-only dream band" og indspille et album med det? Svaret finder man på Works For Me, et helstøbt album, resultatet af en drøm, der er gået i opfyldelse. Scofield tror på udsagnet: "Et jazzband er aldrig bedre end dets trommeslager." Derfor pegede han til lejligheden først på en legende på trommer: Billy Higgins. Og efter ham på Christian McBride (bas), Kenny Garrett (sax) og Brad Mehldau (piano). Alle store, kreative musikere. Works For Me er da også et helt usædvanligt overskudsbetonet album, skabt primært af en stor komponist og kapelmester. Scofield har taget et pit-stop i sin eksperimenterende karriere og med den rent ud sagt fænomenale kvintet leget sig ind i det ligefremme, mere klassiske og veloplagte univers, som Works For Me er. Dette post-bop-jazzalbum er en perle på jazzhimlen. Et must for selv den største jazzskeptiker..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA