x

Shimoli
Shimoli

Shimoli: Shimoli

GAFFA

Album / EMI-Medley
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Sohail Hassan

Et nyt navn, som i bedste eventyrstil blev opdaget, da hun sang coverversioner af R&B-numre i Stockholm. Ikke alle mørklødede piger synger R&B, og dette album er lige dele pop og blød rock. Shimoli har selv skrevet alle teksterne, som er tydeligt gengivet i coveret. Det er den ene af hendes stærke sider; den anden er, at hun faktisk kan synge. Albummet er produceret af Peter Cartiers (har tidligere hjulpet Stephen Simmonds) og Andy Bradfield, som har produktioner for bl.a. Sade, Lynden David Halll og Spice Girls på samvittigheden. Det hele er meget vellydende, men kun nogle få numre skiller sig ud som potentielle hits: Damned og Natural (ligesom det står skrevet på et lille klistermærke på coveret). Letting It Happen skal også lige nævnes i den sammenhæng. Det har et lækkert Eagle Eye Cherry-feel. Falder man for Shimoli, vil man utvivlsomt kunne lide hele albummet, da der er en klar gennemgående Shimoli stil. Skiven kan dog have tendens til at blive kedelig og søvndyssende..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA