x

Skitz
Countryman

Skitz: Countryman

GAFFA

Album / Ronin / VME
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Christian Grubert

Hvis man er træt i forvejen og ikke gider falde i søvn for tidligt, så skal man nok prøve at holde dette stykke engelsk sovepille fra sin cd-spiller. Ensformig er vist ordet jeg leder efter, eller også var det kedelig, i hvert fald dækker begge ord udmærket den lyd, der strømmer ud af højttalerne, hvis man ved et uheld kommer til at trykke play. Produktionerne er helt fantastisk ens lydmæssigt, tempoet er meeeeget langsomt og ryger-tilbagelænet. Der er et par enkle lyspunkter, men de kan ikke spolere helhedsindtrykket! På de lyriske side står et par håndfulde engelske rappere af begge køn, bl.a. Taskforce, Roots Manuva og Riddla, men de må være blevet tryllet i søvn i vokalboksen, for de gør absolut intet for at løfte albummet fra den sikre druknedød. Totalt uinspirerede leveringer og uden et temposkift, der kunne vække lytteren en gang imellem. Denne plade har vist ligget død længere end Ståle Solbakken..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA